Stort set alt jeg strikker, strikkes uden opskrift, og efter fornemmelse, jeg kan lave en opskrift på det meste bagefter, men jeg udvikler mens jeg strikker.
Noget har jeg strikket mange gange, sokker, elefanthuer og lignende, der strikker jeg næsten på rutinen og kun ændrer mønster, dermed mener jeg at jeg har det i fingrene hvor lang, bred, høj, vid den skal være, og passer så maske antal ind efter det, alt efter hvilket garn jeg vælger.
Her har jeg strikket elefanthuer i strømpegarn, jeg har valgt strømpegarn, fordi det er i så mange fine farver, huen får en passende tykkelse og så kan de maskinvaskes, hvilket er nødvendigt med to unger der er i alt.
Ja ansigtsudtrykket kan jeg altså ikke lave om ;-)
Jeg strikker dem ofte med skulderstykke som her, fordi så er ungerne fri for den kolde stribe, der nogen gange er rundt ved halsen.
Ud over huer strikkede jeg også en vest og en trøje, vesten er inspireret af en vest jeg så i et kort glimt i Legoland i sommers, og den er god og varm de rigtige steder.
Og også her er modellerne bare dejlige.







Ingen kommentarer:
Send en kommentar