Vi er en familie på to voksne, en dreng på 16, der bor hjemme, en pige på 14, der ikke bor hjemme, men er hjemme hver 3.-4. weekend og to små på 2 og 3.
Vores hus er på ca. 160 kvm. så der burde være plads nok, men da vi flyttede ind, havde vi kun de to store og mente ikke vi skulle have flere børn. Det betød at vi lavede soveværelse i det store værelse vi har i underetagen (ca. 25 kvm) og så brugte vi hele overetagen på to lækre børneværelser, på hver omkring 30 kvm.
Det har de to store været glade for, men med de to små, har vi været nødt til at lave det om. Og det betød en total rokade.
Værelset nedenunder blev Jonas' og så skulle vi have de to øverste til at fungere til resten af familie.
Det endte med at det ene værelse blev vores sove værelse, med plads til mine symaskiner, stof og garn, men det er ikke sat på dagsordenen til færdiggørelse endnu, så det vil blive et projekt her senere. Det andet værelse, blev så til de to små og Anemone.
Det betød at jeg skulle finde en måde at få det delt på uden at det bare blev tre små rum, altså så de alle havde være deres plads, men at der samtidig var luft omkring dem.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar