fredag den 27. september 2013

Non-firmation fortsat

Så er projektet for alvor i gang.

i går fik jeg sat bønner og kikærter i blød og kogt dem. Her til formiddag står den så på chili con carne.

Oksekødet er brunet, baconen svitset, løg, bladselleri, hvidløg og peberfrugt er i gryden. Der er hentet stærk chili i drivhuset og det hele står lige nu og simrer.

Så er bønnerne, tomaten og chillien i og det har simret i ca. ½ time - mon ikke det bare skal have lov til at stå og trække for at have den bedste smag i morgen?

Creme catalana er også undervejs - fløden og mælken har kogt med appelsinskal, citronskal, kanel og vanilie og nu skal det så og blev lunken før det skal blandes med æggeblommer, sukker og maizena.

Så mangler der en masse pandekager, salat, alt tilbehør, blomster, stryge duge, finde ekstra stole, gøre rent i køkken og på badeværelse og de små ting - så mon ikke jeg kan få tiden til at gå i dag?

torsdag den 26. september 2013

Projekt Non-firmation

På lørdag, skal min store datter fejres. Der har været mange ting der gjorde at det ikke kunne blive i foråret, så nu skal det være.
Hun har selv valgt ikke at skulle konfirmeres, og det betyder at formerne er meget frie i forhold til en traditionel konfirmation.

Gæsterne kommer 12.30, vi holder det her hjemme, stille og roligt, vi bliver ca. 25 (hun er skilsmissebarn og er blevet fejret med stor fest på fadrens side i foråret)

Den unge dame har valgt at hun vil have mexicansk mad - og da det er hendes dag bestemmer hun. Det er forresten også hende der har valgt hvem der skal inviteres og i det hele taget formen på fejringen.

Men tilbage til det mexicanske - Vi skal have

Hovedret
Små pandekager med asparges, skinke og ost - gratineret
Tortilla pandekager med selvvalgt fyld
Oksekød
Lammekød
Pulled pork
Salat
Tomat
Majs
m.m.
Tacoskaller med samme fyld
Tacochips med smeltet ost
Og så det helt store
Chili con Carne (puh ha)

Til kaffen 
Creme Catalana
Lagkage (damens eget ønske)

Jeg laver altid mad her i familien, men lige mexicansk er absolut ikke min egen favorit, så jeg er virkelig kommet på en prøve.

Og det der chili con carne - bønner der skal ligge i blød, og derefter koges og det tager flere dage - en gang i mellem er det nu godt at være in-between-jobs

onsdag den 25. september 2013

Strik til de små

De to små skulle ikke gå vinteren i møde med kolde ører eller frossen krop, så jeg har også strikket til dem.

Stort set alt jeg strikker, strikkes uden opskrift, og efter fornemmelse, jeg kan lave en opskrift på det meste bagefter, men jeg udvikler mens jeg strikker.

Noget har jeg strikket mange gange, sokker, elefanthuer og lignende, der strikker jeg næsten på rutinen og kun ændrer mønster, dermed mener jeg at jeg har det i fingrene hvor lang, bred, høj, vid den skal være, og passer så maske antal ind efter det, alt efter hvilket garn jeg vælger.

Her har jeg strikket elefanthuer i strømpegarn, jeg har valgt strømpegarn, fordi det er i så mange fine farver, huen får en passende tykkelse og så kan de maskinvaskes, hvilket er nødvendigt med to unger der er i alt.






Ja ansigtsudtrykket kan jeg altså ikke lave om ;-)

Jeg strikker dem ofte med skulderstykke som her, fordi så er ungerne fri for den kolde stribe, der nogen gange er rundt ved halsen.

Ud over huer strikkede jeg også en vest og en trøje, vesten er inspireret af en vest jeg så i et kort glimt i Legoland i sommers, og den er god og varm de rigtige steder.



Og også her er modellerne bare dejlige.



Teen-age hue

Min ældste datter kom en dag og bad mig om at strikke en hue til hende. Og hvad gør man ikke for sin guldklump.

Det skulle være en hue med lange "ører" som sluttede i lommer til hænderne - mærkeligt ønske, men sådan ville hun have det.

Og sådan blev det.



Og modellen er altså bare smuk.....

Det er lækkert stadig at være nødvendig, og at mine vilde kreationer faktisk bliver ønsket og brugt ude i den store verden, og hun er stolt af den - den kom på facebook samme dag.

Så er det ene badeværelse færdigt

Vi brugte hele sidst weekend på badeværelset i underetagen, og jeg afsluttede det selv i løbet af ugen - vi rendte så desværre ind i en begravelse, så jeg fik ikke lagt det herind, men nu kommer det.

Til at starte med havde vi et badeværelse med to døre (gennemgangsrum - hmmmmm et badeværelse) det virkede ikke for os. Derudover så var loftet ved at falde ned, da min havde været gået i gennem oven fra.

Så det var et sølle rum vi gik i gang med.

Der var mange ting jeg kunne ønske mig anderledes derude, fliserne fx de er altså ikke min kop te - men de er hele og de virker som de skal, så det er ikke nu de bliver skiftet.

Vi startede med at pille det gamle loft ned, og isolere efter op mod overetagen, rockwool er nu ikke et lækkert materiale at arbejde med - den store fordel ved at det var badeværelset vi var i gang med, var at vi var nødt til at nå så langt at vi kunne komme i bad inden sengetid.

Efter rockwool, kom der dampspærre op, og så kunne vi sætte de første rustikbrædder op.


Loftet gik stærkt. Og det vi havde fået at vide af manden hos Stark passede ikke helt, han mente der gik 11 brædder på 1 meter, og vi kunne altså kun klemme 9 ind på en meter, så vi fik en hel pakke i overskud, men hellere det, end at mangle noget til sidst.

Men hvor var det lækkert at få et ordentligt loft op.


Og jeg fandt en fin LED lampe, der kunne give ordentligt lys
Da loftet var færdigt, blev det fuget hele vejen rundt, og til sidst fik det en skyggeliste hele vejen rundt.


Så var det den ene dør vi skulle have blændet - vi havde snakket lidt om hvad vi skulle gøre - og jeg endte med en løsning hvor døren stadig er der, men er skjult.

Vi satte en MDF plade på ind mod badeværelset - det gav et hulrum på ca 5 cm mellem den og døren.


Da pladen var oppe, blev den malet og fuget og malet igen.


Og så markerede jeg hvor jeg ville have mine hylder.


Hylderne er også lavet af MDF, der er overfræset på kanten, og malet inden de blev sat op.

De blev først skruet på fra bagsiden, vi kunne stadig åbne døren, så det var let at komme til. Og da de var skruet op, blev hyldeknægtene monteret for ekstra styrke.

Rundt langs kanten af pladen fugede jeg først, for derefter at sætte en kvartstafliste på.

Og det endelig resultat synes vi altså selv fungerer godt.


På den anden side af døren har min store dreng sit værelse, og han fik hurtigt lavet en opslagstavle som han monterede på sin side af døren.

lørdag den 14. september 2013

Badeværelse

I dag har den stået på badeværelse. Vi har to i huset og der skulle laves noget begge steder.
Det nedenunder, har i lang tid haft et loft, der har set ud som om det var ved at falde ned, fordi min mand har været gået i gennem det da vi lavede overetagen. Og nu orkede jeg ikke at se på det mere. så jeg havde indkaldt min far, så vi kunne få nyt loft op.

Samtidig ville vi så blænde den ene dør i rummet (Hvem har nogensinde hørt om badeværelser som gennemgangsrum??????)

Oven på var badeværelset ikke færdigt, så der skulle laves afløb, gøres klar til genveks og lægges gulv.

Vi nåede en del i dag, men ved så afgjort hvad vi skal få tiden til at gå med i morgen.

Hvor er det typisk, at når man går i gang så griber det om sig.

onsdag den 11. september 2013

Indflytning

Værelset blev færdigt og indtaget af dets beboere.
Og var det bare lykken.